JPS Agro

JPS Agro investerer i landbruget

Gennem længere tid har JPS ønsket at investere i landbrug, der skal bruges til udlejning. På længere sigt er forventningen, at særligt skovbrug kan bruges aktivt i JPS-koncerns samlede klimaprofil og give mulighed for at reducere den samlede CO2-udledning.

I sommeren 2021 købte vi en landbrugsejendom beliggende mellem Danmarks højeste tinder: Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj. Gården er på 100 hektar, hvilket svarer til 1 kvadratkilometer. Der er 75 hektar god, dyrkbar jord, der bliver brugt til etårige afgrøder. I 2021 bliver der bl.a. dyrket maltbyg, som bliver anvendt til produktionen af øl. Herudover er der 22 hektar blandet skov, hvoraf halvdelen ligger i et Natura 2000-område, som er et beskyttet naturområde i EU.

I forhold til miljøet er skovbrug særligt interessant, fordi træerne bl.a. trækker CO2 ud af luften. 22 hektar skov bidrager i gennemsnit til en årlig ”binding” af 220 tons CO2, hvilket svarer til ca. 25 personers årlige forbrug.