Forretningsgrundlag

Virksomheder

JPS Marselis - virksomheder

Værdiskabelse gennem udvikling 

Ved udvikling af virksomhederne fokuserer vi på at skabe grundlag for vækst og internationalisering. Vi bruger samtidig mange ressourcer på at øge produktiviteten i virksomhederne og ikke mindst at sikre, at et solidt købmandskab præger den enkelte virksomhed.

Vi arbejder med LEAN i koncernen og gennemfører i den forbindelse ugentlige tavlemøder. Vi foretager løbende effektivitetsforbedrende investeringer af bl.a. produktionsflow, logistik og pakning. Vi tror, at fælles værktøjer kan binde virksomheder og mennesker sammen på tværs af alle grænser.

Læs mere om vores virksomheder under JPS Industri

Ejendomme

JPS Marselis - Ejendomme

Vi passer på vores ejendomme 

Vi passer på vores ejendomme, og vi ønsker at være de bedste i klassen til drift/ værdiskabelse af primært boligudlejningsejendomme, der anskaffes, drives og udvikles som anlægsinvesteringer.

Vi ønsker høj stabilitet ved:

  • at investerer i brugte ejendomme med overvejende beboelse
  • at have præcise mål for soliditet, finansiering og udbytte
  • en geografisk placering i større byer i Jylland / på Fyn
  • at have tilfredse lejere og
  • sikre gode kvalitetsmæssige bygningsløsninger

Læs mere om vores aktiviteter under JPS Ejendomme

Investeringer

Når vi har investeret, har det primært været i virksomheder, der allerede på overtagelsestidspunktet var veldrevne og havde en stabil position i den pågældende branches værdikæde. Vi har dermed kunne udnytte JPS Marselis ApS’ kompetencer i en bredere sammenhæng og derved skabe mulighed for en øget vækst i koncernen.

Vi har investeret i forbindelse med omstrukturering af virksomheder, almindeligt ejerskifte herunder generationsskifte, og som led i en langsigtet etablering af en ny ejerstruktur. Det afgørende er, at JPS Marselis ApS skal kunne bidrage til en økonomisk vækst i virksomheden.